Pist Protta 85
Kr. 75
Beskrivelse
Efter lang tids besværligheder er det os en stor lettelse at kunne meddele, at det endelig er lykkedes at få
nr. 85 af kunsttidsskriftet ud, halvanden måned forsinket.
Denne gang har redaktionen valgt at give plads til de i redaktionen divergerende præferencer med hensyn
til indhold og udkommer med et blandet nummer, hvor vi hver især har vore yndlinge.
De seneste mange numre har på hver deres måde haft et tema, så at samle et egentlig blandet indhold
sammen har voldt lidt vanskeligheder. Vi har ikke rigtig været i vanen med det. Det er derfor endt med at
Pist Protta nr. 85 til en vis grad handler om selvfremstilling – det kan dels være ganske konkrete selvfremstillinger
såsom uddrag af en selvbiografi, eller hvilke portrætter kunstnere vælger at vise af sig selv; men
det kan også være overvejelser om at anskaffe en cykelhjelm, en samtale om en instagram-post eller fortællingen
om en opvækst i Nivå. For at opfylde ambition om at udkomme med et blandet nummer, har
det været nødvendigt at bryde denne selvfremstillende tendens og tilføje bidrag, der handler om noget
helt andet. Derfor finder læseren også et fotografisk Snow Study, et forsvar for tekstil, en billedserie til en
lejlighed (altså en bolig), samt udvalgte beskrivelser af væren, transformation og usynlighed manifesteret
i tegneserier.
Vi vil også henlede opmærksomheden på Lise Nørholm´s omslag, trykt hos Jørgensens Bogtryk i 6
farver, et originalt kunstværk (i 600 eksemplarer).
Pist Protta nr. 85 har desuden bidrag af Morten K. Jakobsen, Anne Dyhr, Christian Schmidt-Rasmussen,
Vanitas Danmark, Sara Sjölin, Hannah Heilmann og Åse Eg Jørgensen, Sara Lubich,
Hannah Amalie Nielsen, Jesper Fabricius, LADA.
Redaktion
Jesper Fabricius
Åse Eg Jørgensen
Jesper Rasmussen
År
2019
Kolofon
Pist Protta 85
December 2019
ISSN: 0107-6442
Format: 14x24cm.
96 sider
vægt: 212g.
Tryk: Narayana Press og Jørgensens Bogtryk
Oplag: 600
Støttet af Statens Kunstfond, tidsskriftstøtteudvalget
Udgivet af Forlaget Space Poetry
www.spacepoetry.dk
Yderligere information
Vægt | 0,220 kg |
---|