Mørtelhoveder i Fynske Kirker

”Overfor den troende virker alterets facade smuk og ordentlig;
men bagsiden, der vender imod Gud er et kaos af råddent træ
i støv og edderkoppespind”
Jean Genet Blomster til en forræder

Mørtelhoveder i danske kirker kan dateres tilbage til slutningen af 1800-tallet, men hvordan traditionen med at afsætte et hoved eller portræt under kirkelofterne er opstået, er uvis.

Når for-skellige murere gennem årene har været på arbejde under kirke-loftet, har enkelte som afslutning på deres arbejde efterladt et hoved modelleret af den sidste våde mørtel, de havde i murer-spanden. Mørtelhovederne er en slags signatur eller tag med et moderne udtryk, et tegn på at her har jeg været. Men til forskel fra andre tags og signaturer er mørtel-hovederne skjult for offentligheden. Det virker, som om de alene er henvendt til andre i murerlauget, og de fremstår som en bekræftelse på faget, gemt væk på kirkelofternes skjulte rum.

Adgangen til kirkelofterne er ofte snæver og trang, og man må bogstaveligt talt kravle på alle fire rundt på de konvekse og mørke hvælvinger for at finde mørtelhovederne, der typisk er blevet sat på kirkens gavle eller sidevægge. Man kan sige at mørtelhovederne, både i overført og bogstavelig forstand, befinder sig på bagsiden af kirkerummet, hvor lofterne med deres egen mystiske, mørke og forførende stemning er en stor kontrast til det pæne lyse kirkerum nedenunder.

Det er langt fra alle kirker, der har mørtelhoveder. Jeg er selv bosiddende i Nyborg og blev opmærksom på dem, efter at National-museet havde været i Nyborg Vor Frue Kirke i 2013 for at registrere kirken til værket Danmarks Kirker. Her blev National-museets arkitekt overrasket over det store antal mørtelhoveder (ca. 40), der befandt sig på kirkeloftet – normalt finder man et eller to hoveder. Imidlertid registrerer Nationalmuseet ikke mørtel-hoveder, da disse ikke er en officiel del af kirken og dens inventar. Således fortsætter mørtelhovederne deres skjulte liv, og murerne deres laugs indforståede praksis. Enkelte murere, hvor familien har været i faget i generationer, har endda fortalt om, hvordan de har genkendt deres far og farfar på lofterne – som en hilsen fra tidligere tider.
Nærværende bog er ikke ment som en registrant af alle mørtel-hoveder på Fyn (der er helt sikkert mørtelhoveder i flere kirker), men som en henvisning til en skjult kulturel praksis, der er en del af vores folkelige og levende kulturarv. Der bliver den dag i dag stadig modelleret mørtelhoveder af murersvende på renoverings-arbejde i vores kirker.

I en billedkunstnerisk optik er mørtelhovederne interessante, fordi det er et af de få felter, hvor det håndværksmæssige og kunstneriske stadig har en forbindelse. Da middelalderkirkerne blev bygget, var der ikke forskel på en håndværker og en kunstner; stenhuggeren og mureren var også billedhuggere. Bøgerne om Nordisk Folkekunst, som Asger Jorn var med til at lave i 60erne og 70erne, havde det samme fokus. Jorn var optaget af den umiddelbare kraft i billeder og skulpturer, der er blevet til, inden forestillingen om et individuelt kunstnerisk subjekt blev etableret. Altså inden der overhovedet var noget, der kunne kaldes billed-kunst.
I middelalderen var alle kulturelle frembringelser relate-ret til det religiøse og kirken og havde således en naturlig og vigtig plads i samfundet. Alle ved, at sådan er det ikke i dag – kunsten er blevet autonom og individuel og har kun i meget ringe grad forbindelse til det religiøse. Det er måske her, mørtelhove-derne stadig har en en kulturel betydning, fordi de indtager deres naturlige, men gemte plads lige over vores hoveder, når vi sidder til dåb, konfirmation og begravelse – generation efter generation – med en hilsen om en samhørighed med alterets bagside.

Søren Jensen 2016

Søren Jensen

2016

Format: 17 x 24 cm.
56 sider
vægt: 162g.
Tilrettelægning: Michael Jensen
Tryk: Narayana Press
Udgivet med støtte fra: Statens Kunstfond