skip to Main Content

Étude nr. 1 – 19

Kr. 100

Varenummer (SKU): 12-2014 Kategorier: ,

Beskrivelse

september 2014

Étude nr. 1-19
Debutudgivelse af Molly Haslund

I fortællesamlingen Étude nr. 1-19 indlemmes læseren i Molly Haslunds livemusikalske erindringer fra det jyske barndomsland. I små episodiske nærmest filmiske scener fremkaldes billeder fra et besigtigende perspektiv, et barndommens ”vi”, der med en pueril nysgerrighed og stor observans indtager det
forsamlende rum: ølteltet, kirken, gymnastiksalen etc.
Étuden betegnes som en kort musikkomposition skrevet som øvelse til et soloinstrument, og sigende for Haslunds udsigelsesposition er, at den, trods det kollektive ”vi”, taler som en selvstændig betragter, der nøgternt forholder sig til sine omgivelser f.eks. i Étude 9:
”Vi er tæt på havet. I lokalet er der fyldt med grønlændere. Vi sætter os på stolene foran scenen, som er markeret med farvet tape på gulvet. Koret stiller sig op. De synger en julesalme på grønlandsk, imens de vugger frem og tilbage. De græder. Det er fordi, de har hjemve”.
Visuelt mimer Étude nr. 1-19’s lommebogsformat både ”Maos lille røde” og sangbogen. Sidstnævnte henviser til Molly Haslunds virke som musikalsk performer, hvor hun med coolness og stor humor sætter
fortællesamlingen i spil i sin performance Etude nr.1-19 /John Wayne. Bogen er en tosproget
(dansk/engelsk) udgivelse, hvis midtersider fotografisk illustrerer bandet Dagmar, der spiller op til dans i étude nr. 10 og 14.

Molly Haslund er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 2000-2005 og Glasgow School of Art MFA 2003-2005. Haslund inkorporerer musikalske kompositioner, lyd, foredrag og skulpturelle objekter i
interdisciplinære performance- og installationsværker, ofte i tæt samspil med publikum, arkitektur og byrum.
For øvrig information om Molly Haslund: http://www.mollyhaslund.com/

Forfatter

Molly Haslund

År

2014

Kolofon

Format 12,5 x 17,5
48 sider
vægt: 164 g.
Fast bind, s/h off-set
Narayana Press
Grafisk Design: Åse Eg Jørgensen
Oversættelse: Sophie Pucill
Illustration: Dagmar, 1976
Foto: Pelle Henningsen
Oplag: 500
Udgivet med støtte fra Statens Kunstfond

Yderligere information

Vægt 0,251 kg
Back To Top