Pist Protta 76
Kr. 50
Beskrivelse
Pist Protta 76
År
2015
Med det nye nummer af kunsttidsskriftet Pist Protta viser vi den største tillid og forventning til vores læsere og abonnenter. Vi er ikke spor i tvivl om, at vores læsere og abonnenter hører til blandt de mest avancerede kunstinteresserede og tilhører den mest subtilt, selvstændigt tænkende del af befolkningen, og den målgruppe vil vi gerne kvittere med udgivelsen det nye nummer 76.
Det nye nummer indskriver sig i Pist Prottas glorværdige række af arkivbaserede udgivelser, men i
modsætning til de tidligere arkiviske manifestationers meget generøse og barokagtigt akkumulerende billedophobninger, er der denne gang tale om nærmest det modsatte.
Denne gang der meget få billeder, ja, der er i det hele taget meget lidt indhold.
Bestræbelsen går denne gang på at undersøge tidsskriftets nedre grænser, den kritiske masse, for hvor lidt materiale, der skal til at etablere et kunstnerisk meningsfuldt indhold. Hvor lidt skal der til for, at der genereres et tidsskrift? Et kunstværk?
De meget få fundne billeddokumenter indgår i en form for minimalistisk, arkivistisk, dokumentarisk narration, der etablerer sit eget tidløse og stedløs univers.
Hvad foregår der?
Hvor foregår det?
Hvornår foregår det?
Hvem deltager?
Hvad handler det om?
En særlig form for generøsitet er der dog også til stede denne gang: Mængden af tomme, hvide sider er der ikke sparet på. Her, i disse enorme arkiviske mellemrum, kan læseren og beskueren selv indlæse evt. manglende forbindelser mellem billederne eller mere dybdegående fortællinger. Vi ønsker ikke at låse
læseren eller beskueren fast på forhånd, men tilbyder generøst at man kan indsætte sine egne
sidehistorier eller foretage alle mulige idiosynkratiske omveje.
Redaktion
Jesper Fabricius
Åse Eg Jørgensen
Jesper Rasmussen
Kolofon
Format: 24,5 x 33,5 cm.
28 sider
vægt: 128 g.
oplag: 600
Tryk: off-set, 4farve
Narayana Press
Nikkelhæftet
Udgivet med støtte fra Statens Kunstfonds Litteraturudvalg
Yderligere information
Vægt | 0,251 kg |
---|